Image 01 Image 02

Anmeldt! Dog ikke til politiet

Nu, knap fem måneder efter “Den gale mand fra Arnsted” blev udgivet, er det tid at spinde en lille ende på det at blive anmeldt.

For det er da sjovt at blive udnævnt til “Udkantsdanmarks Agatha Christie” af Politikens Bo Tao Michaelis (og få fire hjerter) – og at få at vide af Weekendavisens Arne Hardis, at jeg “skriver udmærket og er god til i få rids at tegne de figurer, der befolker bogen.”
Lektørudtalelsen fra DBC, skrevet af Per Drustrup Larsen, betegner bogen som en “Letlæst sommerkrimi fra Bornholm med gode portrætter af Folkemødet og deltagere her, men især af en lille bys beboere og deres liv som baggrund for både et mord og udviklingen af byen.”
Som forfatter er jeg glad og tilfreds: når man udgiver sin fjerde roman, er det dejligt at komme med i den bunke, der bliver anmeldt. Læs resten

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Den gale mand: mød Frank Justesen

SHBanner Den gale2Ingen krimi uden mindst én politimand. I “Den gale mand fra Arnsted” hedder han Frank Justesen, og første gang, han dukker op i romanen, er på s. 33 – 34:

En patruljevogn med politiassistent Frank Justesen ved rattet indhentede Peter Krashave nogle kilometer længere fremme ad landevejen. Det var vagthavende, der havde ringet op på Franks mobil:
– Du er oppe omkring Østerlars, ikke?
Jo, det var Frank. Han havde lige været omkring Hans Rømer Skolen for at snakke lidt med et par 13-årige knægte, inden de kom alt for godt i gang med det, de var begyndt på.
– Ham tossen fra Arnsted er løs igen. Han har smidt sin knallert ind i haven hos Galleri Fu(g)L GuL og er nu på vej hjemad til fods. Er det ikke noget for dig?
Læs resten

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Den gale mand: mød Morten Guldager

I dette uddrag fra “Den gale mand i Arnsted” (s. 67-68) kommer Nina Klostergaard, sekretariatsleder i ulandsorganisationen CoWoMa, på besøg hos Morten Guldager, der ejer Galleri Fu(g)l GuL. Galleriet er indrettet på et tidligere husmandssted lidt uden for Østerlars. Også Morten læste samfundsfag på RUC samtidig med Nina og Peter Krashave.

Hun drejede ind på gårdspladsen foran galleriet. Morten var kommet hjem, der holdt en ramponeret stationcar i garagen. Og Morten selv kom ud fra stuehuset med en termokande og to krus i hånden og råbte hej. Nina gik over perlegruset og fulgte med
ham om i haven, hvor der stod et lille cafébord og to stole i en solbeskinnet krog. Et par høns sprang til side og forsvandt kaglende ind i staudebedet. Morten satte kande og krus fra sig, og gav hende et kejtet knus.
– Sikke en overraskelse, at du sådan er kommet til Bornholm, sagde han. Sæt dig ned, så henter jeg lige noget kage.
Nina kiggede stolen og fliserne under den efter for hønselort, inden hun satte sig forsigtigt Læs resten

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Den gale mand: mød borgerforeningen i Arnsted

Syp til webIngen by på Bornholm uden en Borgerforening. I dette uddrag fra “Den gale mand fra Arnsted” (s. 17-19) møder vi næsten hele den samlede bestyrelse til formiddagskaffe i formanden Knud Skarpeskades have. 

Knud havde taget papiret med sig, mens han hentede kopper. Nu lå det foldet sammen foran ham, mens hans hjerne var på overarbejde med, hvordan han skulle præsentere forslaget, så både Annie og Thora ville forstå det på den rigtige måde – og forstå at holde tæt. Ove sad og gned sig i hænderne. Han havde fattet det, men Knud havde mindre end nogensinde tillid til sin næstformands evne til at holde kæft.
– En føler? Annie lød skeptisk.
– Mjaaeh.. Hvad siger I til, at vi får bygget 12 nye luksusferieboliger her i Arnsted?
– Ferieboliger? Og hvor skulle de så ligge? spurgte Thora.
– Skulle vi ikke hellere se at få nogle flere fastboende, afbrød Annie. Er det ikke det, Borgersamvirket lige har vedtaget? En bosætningskampagne for hele øen?
– Hvis det handler om at få renoveret Lillis gamle lejrskole deroppe – Thora pegede op ad Møllebakken, hvor en stor og forsømt bygning strittede som en dårlig tand i husrækken – så stemmer jeg for, sagde hun. Den er en skamplet på byen, og jeg vil da hellere have ferielejligheder deroppe, end alle de unger rendende.
– Det handler om noget helt andet, sagde Knud. Det er et investeringsfirma ovrefra, der har fået øje på Stejlepladsen. Der kan sgu’ komme noget spændende ud af det. Og det kan måske løse flere problemer på en gang. Og oven i købet give nogle kroner i kassen, hvis vi spiller vores kort rigtigt.
– Stejlepladsen? råbte Thora. Der kan da ikke ligge 12 ferieboliger deroppe!
– Schhhhhhh! hvæsede Knud og fortrød, at han ikke havde trukket selskabet indenfor i køkkenet. Nu var der endda gået en sky for solen.
– Altså, er det her ikke ved at være et bestyrelsesmøde? spurgte Annie dæmpet og gjorde et kast med hovedet i retning af huset overfor:
– Burde vi ikke vente, til Tue også kan være med?
Alle hoveder drejede sig på en gang og kiggede over hegnet hen på den stråtækte bindingsværksidyl, hvor cand. oecon. Tue Basten og hans kone, Laura Rosenholt, året før var flyttet ind med deres to børn, Lucas på 8 og Bine på 6, samt yorkshireterrieren
Corgi.
Tue, der havde en ledende stilling ved kommunen, var omgående blevet valgt ind i borgerforeningens bestyrelse. Laura gik hjemme, men var ved at starte egen virksomhed som havearkitekt, og supplerede indtægterne med at importere og sælge eksklusive, håndsmedede haveredskaber fra Frankrig i sin netbutik.
Familien havde generøst stillet deres store garage til rådighed for indsamlingen til Arnsteds årlige loppemarked, og var på alle måder en gevinst for det lille samfund, ja, for hele øen. Lige netop den slags tilflyttere, Bornholm sukkede efter.

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Den gale mand: mød Nina Klostergaard

SHBanner Den gale2Nedenstående tekst er et uddrag fra “Den gale mand fra Arnsted” (s. 44-45), hvor Nina Klostergaard, sekretariatsleder i ulandsorganisationen CoWoMa, sidder i flyet fra Kastrup på vej til Rønne for at deltage i Folkemødet. Nu hun omsider er på Bornholm, vil hun da også lige hilse på to tidligere studiekammerater, der begge har boet på Bornholm i mange, mange år. Den ene er Peter Krashave.

Nina havde brugt en stor del af sommeren og efteråret 2013 på at rette op på økonomien, skrive projektansøgninger og prøve at finde CoWoMas ben i forhold til at deltage på Folkemødet i 2014. En dag i december var løsningen dukket op: Kira, 24 år og økonomistuderende, var kommet ind ad døren. Hun havde netop afleveret sit speciale og søgte nu arbejde for at få noget på CV’et. Kira havde været med på Folkemødet i juni, hun var en gave. Nina havde hyret Kira som ulønnet praktikant, og med et lettelsens suk overladt til hende at sørge for, at CoWoMa præsenterede sig bedst muligt på Folkemødet 2014.
Kira fik et skrivebord, en computer, en smartphone og et lille budget at råde over, samt et løfte om, at når den næste projektansøgning kom i hus, ville der også blive en løn til hende.
Læs resten

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Den gale mand: mød Peter Krashave

SHBanner Den gale2

Den gale mand: mød Peter Krashave

Nedenstående tekst er et uddrag fra “Den gale mand fra Arnsted” (s. 22-23), hvor Peter Krashave – den gale mand – opsøger Bornholms Tidendes redaktion i Rønne:

Redaktøren på Tidende var ved at afpudse de sidste ord i lederen, da døren blev revet op og Peter Krashave kom ind med lange skridt.
– Her! sagde han. Når pressen lukker øjnene for det, der foregår, må vi andre jo gøre jeres arbejde.
Et to gange sammenfoldet A4-ark landede på redaktørens tastatur. Redaktøren holdt en afværgende hånd op, mens han prøvede at koncentrere sig om de sidste par linjer i lederen. Skubbede papiret til side og rettede lidt i sin tekst. Peter Krashave snappede
papiret til sig:
– Du skal fandme ikke feje mig til side!
Læs resten

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Stilhed før storm? Det gynger allerede

“Tillykke med forsidepladsen på www.dr.dk, side om side med stjerner som Messi, Neymar, Higuain, Lukaku, Benzema og v. Persie. Føler du dig hjemme dér?” skrev min søn Lasse til mig på Facebook i går. Han havde taget dette snapshot fra dr.dk:

DRweb snapshot

Læs resten

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Den gale mand fra Arnsted udkommer 12. juni

SHBanner Den gale2Den gale mand fra Arnsted

En forsvindingsfortælling fra Folkemødet

Om romanens handling:
I efteråret 2013 forsvinder Peter Krashave sporløst fra den lille by Arnsted på Bornholm, hvor han har boet i 30 år.

Problemet er, at der er ingen, der opdager det.

Peter Krashave havde isoleret sig i sit hus ved havet. Skjult af den vildtvoksende have,  skrev han på sin store afhandling, som ville give de fornødne svar på tidens brændende spørgsmål og afsløre de ansvarlige.
Af og til kørte han til Rønne på sin gamle knallert for at skælde ud på magtmennesker og mediefolk, borgmesteren, chefen for de bornholmske biblioteker – hele den lokale elite.
Andre gange var han bare truende og ubehagelig over for sine naboer.

Er der overhovedet nogen, der savner ham?

Ja, én … Året efter i juni 2014 kommer Nina Klostergaard, sekretariatschef i en ulandsorganisation, til Folkemøde. Hun har aldrig været på Bornholm før, men vil lige besøge sin tidligere studiekammerat, nu hvor hun er ankommet til klippeøen …
Nina ved, at livet er kørt lidt skævt for Peter Krashave, men at han er sporløst forsvundet, og at naboerne virker temmelig ligeglade med hans skæbne, havde hun ikke ventet.

Hvor er han? Hvad er der sket?

Da politiet har travlt med Folkemødet, taber Nina tålmodigheden og går selv på jagt efter svarene. Er det derfor, hun begynder at modtage ubehagelige, anonyme breve?
I Folkemødets heksekedel af mennesker og møder prøver Nina samtidig at passe sit arbejde. Men det kniber.

Så dukker der et lig op.

“Den gale mand fra Arnsted” udkommer d. 12. juni 2014 og bliver præsenteret på Allinge Bibliotek inden Folkemødets officielle åbning kl. 14.

Udgivet i Folkemødet, Nyt | Skriv en kommentar

Taknemmelighed og mærkedage

I går tog min søn Lasse den sidste Sandimun-pille. I dag er det slut med immunforsvarsundertrykkende medicin: hans nye knoglemarv fungerer uden hjælp.
I morgen fylder han 27 år.
Og for et år siden, en iskold novembernat, kørte jeg Lasse ind på Rigshospitalet: hans
immunforsvar var helt i bund, han havde over 40 i feber og i nogle dage kunne vi næsten ikke komme i kontakt med ham: der løb en konstant strøm af antibiotika ind i hans plagede krop uden effekt, og feberen vibrerede mellem 40 og 41 i det meste af en uge.
Det var den uge, hvor jeg havde mobiltelefonen med i seng, og hvor jeg vågnede kl. 3.30 om natten, med frygten for at miste ham som gnavende møllesten i mellemgulvet.
Han klarede pynten, som han klarede kemobehandlingerne, strålebehandlingerne, stamcelletransplantationen og alle de andre fysiske og psykiske udfordringer, leukæmien har udsat ham for.
Den har stjålet 1½ år af Lasses liv, og han  er stadig sygemeldt, men stærkt på vej tilbage. Jeg er så fuld af taknemmelighed over al den hjælp, trøst og opbakning, der har fulgt os på turen. Af hjertet tak til sundhedssystemet: til Lasses praktiserende læge i Svendborg, der hurtigt fik ham sendt til udredning, til OUH og kræftpakken, der fandt den rette diagnose på 10 dage (de 10 dage føltes som 10 måneder, mens vi stod midt i det); til alle de kompetente og professionelle folk, vi har mødt på Rigshospitalet; til alle dem, der har fulgt med og sendt varme og kærlige tanker og ord til os; en KÆMPESTOR tak til den ukendte amerikaner, der donerede Lasse nye stamceller; tak til min bror, der åbnede sit hjem for os, og til Svendborg Kommune, der bevilgede mig en pasningsorlov, så jeg kunne være ved Lasses side hele vejen.
Af hjertet tak!

Udgivet i Nyt | Skriv en kommentar

Og så trækker forfatteren incest-kortet igen

Jeg købte en krimi i Føtex i fredags. Sådan en god mursten til at fordrive weekenden med: S.J. Boltons Blodhøst. 489 sider, hvor bagsideteksten lovede mig ”et isnende gys af en gotisk thriller”. Det lød lovende til en kølig juni-weekend.
Ja, den var spændende. Velskrevet. Troværdige personer og skræmmende begivenheder i en lille, afsondret by. Og, som handlingen skred frem, blev det tydeligt, at der var noget meget mystisk og hemmelighedsfuldt ved den magtfulde Renshaw-familie.
Og så, på side 461, trak forfatteren incest-kortet.
Åh nej. Ikke nu igen.
Er det bare mig – eller handler temmelig mange krimi- og spændingsromaner for tiden ikke om incest?
Er jeg den eneste, der er led og ked af, gang på gang, at få serveret incest som forklaringen på alle fortielserne, mystikken, mordene og hemmelighederne?
Måske er jeg sart, men jeg bryder mig ikke om, at de frygtelige incest-dramaer fra hverdags-Danmark, der jævnligt ruller hen over avisforsider og nyhedsindslag, forvandles til underholdningsmotor i snart sagt hver anden krimi, der kommer på tryk.
Fornyelse, tak. Der kan være så mange andre ting på spil i en familie: jalousi, magtkampe, arv, dine og mine børn, utroskab, bedrag og knuste drømme og forventninger.
Behøver det at handle om incest hver gang?

Udgivet i Nyt | Tagget | Skriv en kommentar

Til toppen