1. En tyv er på spil
(April – maj 1902)
I foråret 1902 blev Svendborgs borgere opskræmte over en række indbrudstyverier, der blev udført i nattens mulm og mørke af en tyv, der efterlod sig meget få spor.
Det første tyveri fandt sted natten mellem fredag 18. og lørdag 19. april hos købmand Krøyer i Møllergade 24.
Firmaet H. J. Krøyers Enke var en af byens store, gamle købmandsvirksomheder, der i 1902 blev drevet af 4. generation, Hans Jacob Krøyer, en mand med mange jern i ilden. Ud over købmandsbutikken på byens hovedgade, Møllergade, drev han også trælasthandel og handel med korn- og foderstoffer. Desuden sad han i bestyrelsen i Sparekassen for Svendborg og Omegn. Krøyers hørte til byens absolutte elite – men nu havde en gemen tyv altså brudt ind i købmandsbutikken og tømt pengeskuffen, dog uden det helt store udbytte.
Svendborg Avis – byens venstreblad – skrev sarkastisk om indbruddet:
”At dømme efter den temmelig kejtede Maade, Tyven er optraadt paa, er det ikke noget Medlem af Jærnpengeskabsindbrudstyvenes Fagforening, der har været paa Spil. Noget Udbytte har han dog haft, og det vil alligevel være en værdig Opgave for alle vore til Dels overflødige Betjente at fange ham.”
Svendborgs politi
Svendborgs politistyrke var blevet omorganiseret og noget udbygget i 1900, så den nu bestod af 10 politibetjente, to havnebetjente der patruljerede i havneområdet om natten, og med en politiassistent som daglig leder. Det syntes oppositionen (Venstre) var lige i overkanten til en forholdsvis fredelig provinskøbstad som Svendborg med på det tidspunkt ca. 11.500 indbyggere, men byrådets solide højre-flertal stod bag sit politi.
Hovedopgaverne for politiet var at opretholde ro og orden. Der var ikke megen kriminalitet i byen og langt det meste var simple tyverier og slagsmål. Når det kom til efterforskning af mere komplicerede sager, blev politibetjent nr. 1, Jens Jensen, sat på sagen. Således også denne lørdag morgen, hvor en af kommiserne fra Krøyers ca. tyve minutter over seks kom løbende tværs over Torvet fra Møllergade til politistationen på den modsatte side, og anmeldte indbruddet.
Jensen fulgtes med kommisen tilbage over Torvet, hvor man var ved at stille op til lørdagens torvehandel, for at se på sagen. Han skrev senere i rapporten:
”Tyven havde forskaffet sig Adgang til Bagbutikken ved at frabryde et af Skodderne, der om Natten ere anbragte paa tværs staaende Disk op til Loftet, saa at Bagbutikken og det tilstødende Kontor derved er adskilt fra den øvrige Del af Boutikken, som benyttes som Bondestue, Opholdssted og Spisestue for Bønderne, der kommer i Forretningen. Til denne Del af Boutikken er der Dør fra Gaden og Dør til Gaarden. Døren til Gaden bliver aflaaset om Aftenen Kl. 10, medens Døren til Gaarden altid er uaflaaset.”
Cigarer og småpenge
Ved at bryde skodden for den forreste disk op, var tyven kommet over til bagdisken, hvor pengeskuffen var. Den havde han brudt op og tømt for småpenge. Bagefter var han gået ind på kontoret bagved, hvor døren var ulåst, hvor han havde brudt en skrivepult op, men ikke fundet noget af interesse, for der var kun rodet rundt i papirerne. Til gengæld havde han taget en kasse cigarer, der stod på et lille bord ved siden af pulten. Og så var han sandsynligvis gået samme vej ud som han var kommet ind, var kravlet over porten i gården og forsvundet ud i forårsnatten.
Tyvens udbytte var ikke stort: 20 kr. og 15 øre i mønter. Han havde ikke opdaget de tre tikronesedler, der lå bagerst under et lille trælåg i den meget dybe pengeskuffe, og havde ikke taget nogle af de værdipapirer, der lå på kontoret.
Bevismaterialet var sparsomt. Der havde været boret ved låsen til skodden, og der var spor efter et stemmejern eller en mejsel, hvor skuffe og pult var brudt op. Da Jensen vente tilbage til politistationen, medbragte han to fund, som blev noteret i rapporten:
”a) paa Disken ved Siden af den frabrudte Skodde vedlagte Stykke Pap med deriværende Baand og ombøjet, som det nu forefindes.
b) i Gangen fra Gaarden ind til Boutikken vedlagte Stykke af “Tillæg No. 15 til ugens Nyheder” i noget sammen krøllet Tilstand, indeholdende 2 smaa Ben af Kalvesteg. Papiret har mærke af at have været benyttet som Madpapir, idet der fandtes Smørpletter paa det.”
Ingen kunne pege på en oplagt mistænkt, politiet forhørte sig rundt om i byen uden at komme en løsning nærmere. Tyveriet var en gåde.
Indbrud hos enkefru Riber
Tre uger senere, natten mellem d. 9. og 10. maj – igen en fredag nat – slog tyven til igen. Denne gang brød han ind hos den 78-årige enkefru Wilhelmine Riber i Brogade 25. Enkefruen havde en Lotterikollektion, dvs. at hun solgte lodsedler. Også fru Riber hørte til byens fineste kredse: Hendes afdøde mand, Gumme Krøyer Riber, var både ud af Krøyer-slægten og købmandsslægten Riber, og hendes søn, Ludvig Michael Riber, drev nu familiens store købmandsvirksomhed med afdelinger både i Møllergade og ved havnen, og havde titel af norsk vicekonsul.
Enkefruen havde overtaget lotterikollektionen efter ægtemandens død i 1883 og fredeligt solgt lodsedler fra huset i Brogade i næsten 20 år, men nu havde der været en tyv på spil på kontoret, mens enkefru Riber, hendes tjenestepige, to unge damer af familien samt enkefruens lejer, amtsfuldmægtig Seith med familie, sov trygt på de øvre etager.
Brogade 25 lå ved jernbanen, kun adskilt af denne ved en sti. Tyven var kommet ind ved at kravle over plankeværket ved stien og komme ind i ejendommens gård og åbne den ulåste bagdør. Døren ind til lotterikontoret var til gengæld låst med en smæklås, men den havde tyven boret rundt om, til han kunne få et brækjern ind og skyde låsen tilbage og komme indenfor. Her havde han orienteret sig i mørket ved at stryge en del tændstikker, og havde fået øje på en pult, der stod mellem døren og vinduet ud mod gaden. Han havde brudt pulten op og fundet 64 kr. og en del lotterisedler. Han stak pengene til sig, men lod lotterisedlerne ligge og vendte sig mod den solide jern-pengeskab, der også stod på kontoret. Men efter at have afprøvet en mejsel på det og lavet nogle ridser, opgav han og forsvandt ud samme vej, som han var kommet ind.
Nr. 1 Jensen gennemgik gerningsstedet uden at finde andre spor end borespåner, mærker efter stemmejern eller mejsel samt en del afbrændte tændstikker.
Mystiske mænd i Brogade
En tjenestepige på vej hjem fra byen mod havnen havde set to yngre mænd i tarveligt tøj stå ved jernbaneoverskæringen i Brogade ved halv ellevetiden fredag aften, og de var noget senere på natten også blevet observeret i området af politibetjent nr. 4, der også hed Jensen, og havnebetjent Madsen. Om søndagen mødte amtsfuldmægtig Seith op på politistationen. Han havde fundet en flaske i sit lysthus i haven.
”Den havde ikke været der om Torsdagen og der er stor Sandsynlighed for at den kan være efterladt af Tyven, som mulig har afventet Lejlighed til at begaa Tyveriet der. Flasken havde sidst været fyldt med Brændevin, men var ellers forsynet med en Etiket for Cognac. Ved nøjere Eftersyn fandtes der under bemeldte Bænk et Par uafrevne Tændstikker med rød Sats og noget grovtskaaret Tobak, men Fodspor eller lignende fandtes i øvrigt ikke,” noterede nr. 1 Jensen efter at have været rundt i byen og fremvist flasken hos de handlende. Ingen genkendte flasken eller kunne sige noget om dens ejermand. Jensen var på bar bund.
Svendborg Avis var igen klar med den spidse pen:
”Svendborgs Sherlock Holmes, Nr. 1 Jensen, har atter faaet en lille Nød at knække, at finde den Indbrudstyv, som i Nat har været inde i Fru Ribers Lotterikollektion i Brogade og kommen Fru Fortuna i Forkøbet ved at nappe 64 Kr. uden at spille i Lotteriet. Tyven er antagelig den samme, som for nylig aflagde Krøyers Butik et Besøg i samme Kald.”
Et par dage senere var avisen igen ude, denne gang med en bemærkning om pengeskabet:
”Det gode gamle. Pengetyven hos Enkefru Riber forleden Nat prøvede forgæves at bryde Jærnpengeskabet op; men Skabet holdt. Det var ogsaa et Mesterstykke, og oven i Købet et Mesterstykke fra 1859, lavet af gamle Smedemester O. Mortensen, Bagergade. Trods alle amerikanske Nutidskonstruktioner paa Pengeskabe stod det gamle “haandgjorte” Mesterværk sin Prøve med Glans.”
I et par uger lå Svendborg fredelig hen i forårssolen. Men 14 dage efter indbruddet hos enkefru Riber fandt der igen et indbrud sted, der på så mange måder mindede om de to første, at man ikke var i tvivl om, at ”boretyven” havde været på spil igen. Men det afveg også lidt.
En listetyv på Skaarup Station
For det første skete det i Skaarup, en stationsby ca. 6 km. nordøst for Svendborg. For det andet brød tyven ikke ind hos en af byens spidser, men på Skaarup Station. Men det skete igen natten mellem en fredag og lørdag, tyven benyttede et bor og besad en vis frækhed.
Indbruddet var sket, efter det sidste nattog havde forladt perronen. Sandsynligvis ved 2-tiden havde tyven forsøgt at bore gennem vinduesrammen ind til stationskontoret ude fra perronen. Så havde han opgivet og var i stedet gået løs på dørens lås og, som ved de tidligere indbrud, boret den ud og var kommet ind i entreen, hvor der var en låst dør ind til kontoret. Mærkeligt nok havde tyven ikke rørt den, men var i stedet listet op ad trappen til lejligheden på 1. sal, hvor stationsforstander Nielsen sov dybt. Her havde tyven rodet lidt rundt i stuen og pulterkammeret, og man mente, at han derefter simpelthen var listet gennem soveværelset med den sovende stationsforstander og ind i et tilstødende værelse, hvor Nielsens tøj lå på en stol. Her havde tyven gennemrodet Nielsens bukselommer og taget både tegnebog, en lommekniv og et værdifuldt lommeur, inden han listede tilbage gennem soveværelset, ud af lejligheden og ned ad trapperne for derefter at forsvinde sporløst.
Stationsforstanderens tjenestepige, der sov nedenunder, var vågnet ved at nogen puslede rundt ovenpå, men havde troet det var Nielsen, indtil hun hørte, at vedkommende gik ud i natten. Så kaldte hun på Nielsen og tyveriet blev opdaget, men da var tyven over alle bjerge. Næste morgen blev det meldt til politiet, der undersøgte sagen uden at finde andre spor end borespåner.
”Der er vist ingen Tvivl om, at det er den samme Boretyv, som nu et Par Gange har været paa Spil i Svendborg. Boringerne er nemlig fortaget paa samme Maade, indbruddene er hver Gang sket Natten mellem Fredag og Lørdag, og Tyven har hver Gang været nær ved at faa et godt Udbytte af sit Arbejde. I Skaarup stod saaledes Pengekassen med Stationens Kassebeholdning under Stationsforstanderens Hovedgærde, som Tyven sandsynligvis har passeret,” konstaterede Svendborg Avis dagen efter.
Hvis tyven læste avisen, må han have ærgret sig godt og grundigt.
Heldigvis for stationsforstander Nielsen var der kun et lille pengebeløb i tegnebogen, men det værdifulde lommeur dukkede desværre ikke op hos nogle af de lokale pantelånere og heller ikke i nogen af nabobyerne.
Trods det magre udbytte holdt boretyven sig i ro i de følgende uger. Da han slog til igen, fik han virkelig jackpot. Mere om det i næste afsnit..
Alle fotos: Med tak for lån til Svendborg Byhistoriske Arkiv.