Boretyven i Svendborg 1902 – 10. afsnit

10. Boretyven lægger kortene på bordet

Resume: Omsider er det lykkedes Svendborg Politi at pågribe den boretyv, der havde huseret i byen i flere måneder. Ved et retsmøde 6. september 1902 fortalte boretyven åbenhjertigt om sit liv og hvad der havde drevet ham ud i kriminalitet.
Læs fra 1. afsnit
Læs forrige

2. – 6. september 1902

Boretyven var fanget og sat bag lås og slå. Men hvem var han? En professionel storforbryder, der forstod at slette alle spor? Nej, det viste sig, at boretyven var en blomst, der var groet i Svendborgs egen have: En 23-årig snedkersvend, Rasmus Peder Rasmussen. Født i Oure, senere flyttet til Svendborg med sin familie – faderen var fyrbøder og arbejdede på Dampmøllen ved havnen, moderen død nogle år tidligere. Rasmus var udlært hos snedkermester P. Petersen i Kullinggade og havde senere arbejdet hos firmaet Pilegaard & Nielsen i Fruerstræde.

Rasmus var både dygtig, vellidt og populær. Hvordan kunne det gå så galt?

Boretyven Rasmus Peder Rasmussen 1902
Sådan så han ud, Rasmus Peder Rasmussen, efter sit ugelange ophold i skoven. Boretyven viste sig at være en lokal snedkersvend på 23 år, der var desperat over ikke at kunne finde arbejde.
Affotografering fra forbryderalbummet: Anita Lillevang.

Det første retsmøde var ganske kort: Rasmus blev fremstillet for dommeren og præsenteret for en lang række rapporter og alle de genstande, politiet og den kvikke skolelærer fra Borgerskolen havde fundet i Rottefældeskoven: værktøj, gamle mønter, et par nøgler og nogle fødevarer, indsvøbt i lærred.
Rasmus tilstod blankt at have begået tyverierne hos købmand Krøyer, enkefru Riber, amtmanden og på Borgerskolen. Men indbruddet på Skaarup Station og overfaldet på den unge dame i Hestehaven afviste han at have noget med at gøre.

Dommeren varetægtsfængslede Rasmus, og de næste dage forberedtes retssagen mod ham.

Har nok andre grove forbrydelser på samvittigheden

Svendborg Avis var samme dag på gaden, både med et signalement af Rasmus og en god blanding af kendsgerninger og gisninger om hans færden:

Hans Navn er Rasmus Peder Rasmussen, han er født d. 21. December 1879, altsaa 23 Aar gl., i Oure. Han er 62 Tommer høj, godt bygget, blondt Haar og do. Overskæg., var ved Paagribelsen iført mørkeblaa Jakkesæt, Straahat, Sko og Sportskrave.”

”… han har nok andre grove Forbrydelser paa sin Samvittighed end dem, han hidtil har tilstaaet. Han har hele Tiden holdt sig selv a jour med sine Bedrifter gennem Avisen, og det har ærgret ham at se, at der næsten hver Gang laa flere Penge ved Siden af dem, han stjal. Muligvis har han ogsaa været til Sommerrevue og set den Stads, der blev gjort af ham der.

At indbrudet hver Gang er sket Natten mellem Fredag og Lørdag, hvilket alle fine Næser har tillagt meget Betydning, erklærer han selv for ren Tilfældighed.”

Det andet retsmøde fandt sted 6. september, og her fortalte Rasmus sin livshistorie og hvordan han var havnet på forbryderbanen.

Storlockouten 1899 slog ham ud af kurs

Efter sin konfirmation var Rasmus kommet i lære hos snedker Petersen i Kullinggade. Han klarede sig fint, både ved undervisningen på Teknisk Skole og i det praktiske arbejde, hvor han afleverede sit svendestykke i sensommeren 1898, og fik det bedømt til Mg+. Efter svendeprøven fik han arbejde hos sin mester og var der til maj 1899. Men så kom den store lockout, der lukkede det danske arbejdsmarked ned i flere måneder, og Rasmus tog derfor til Sønderborg – der jo dengang var tysk – og forsøgte lykken der. Det lykkedes ham at få arbejde frem til kort før jul, hvorefter han tog tilbage til sine forældre i Svendborg i et par uger.

Så rejste han til Kiel i håb om at finde arbejde der, men da det ikke lykkedes ham, rejste han fra Kiel til København for at finde arbejde, og fra sidst i januar måned 1900 havde han arbejde et par måneder hos snedkermester Rønnow, Kgs. Nytorv 6. Da han hørte, at der var et job til ham i Svendborg, rejste han hjem og fik arbejde hos snedkermestrene Pilegaard & Nielsen i Fruerstræde, men deres ordrebog var tom sidst på foråret, og han blev igen fyret.

Prøvede lykken i København

Da der ikke var mere arbejde at opdrive i Svendborg, rejste Rasmus igen til København, hvor han efter at have gået ledig en måneds tid fik arbejde hos Antik-snedker Petersen i Adelgade. Det varede i tre måneder, så blev han igen sagt op og gik derefter ledig igen en måned, inden han fik ansættelse på Det forenede Dampskibsselskabs snedkerværksted, hvor han var i ca. 8 måneder. I juli 1900 fik han arbejde hos en snedker Peter Nielsen, Gothersgade 89 i København, hvor han arbejdede i 1½-2 måneder, og så blev han atter opsagt.

I nogle måneder søgte han arbejde i København, men da det ikke lykkedes ham at finde noget, tog han hjem igen og fik arbejde hos snedker Olsen i Kyseborgstræde i Svendborg. Det holdt kun knap to måneder, og sidst i oktober 1901 stod han igen uden arbejde og havde ikke haft noget siden, uanset hvor meget han havde søgt.

”Han har ikke haft andet at leve af, end hvad han i ny og næ kunne skaffe sig af flikkeri og af de 54 kr., som han har haft af fagforeningens understøttelseskasse for arbejdsløse. Det var jo imidlertid ikke nok, og hans fader måtte derfor spæde til, men skønt han intet ytrede derom, pinte det dog arrestanten at skulle modtage hjælp af sin gamle fader,” står der i politiprotokollen fra forhøret.

Sjælekvaler

Rasmus var desperat. Han hadede at være økonomisk afhængig af sin far, og måtte skaffe sig penge på en eller anden måde. I tankerne vendte og drejede han alle muligheder for at skaffe sig penge på ærlig vis. Og da han kom frem til, at det var umuligt for ham, faldt det ham ind, at han måske kunne stjæle dem.

Først afviste han tanken fuldstændig, men i de følgende uger blev ideen ved med at rumstere i hans hoved. Og da april måned kom, og ledigheden i snedkerfaget nu var endnu højere end den havde været i januar, opgav han tanken om at finde arbejde og konkluderede, at hvis han ville leve, måtte han stjæle.

Rasmus havde selverkendelse nok til at vide, at han ikke var fingernem nok til at optræde som lommetyv. Men han var snedker, så han vidste, hvordan man åbnede en dør. Altså måtte han blive indbrudstyv. Men hvor?

En stedkendt indbrudstyv

Fra sin tid som snedker i Svendborg havde Rasmus været inde i mange hjem og virksomheder. Han begyndte nu at gennemgå de steder, han kendte, og besluttede sig til sidst for at bryde ind i købmand Krøyers butik. Han vidste, hvordan den var indrettet, hvordan bygningerne lå i forhold til hinanden, hvordan han nok kunne komme ind og ud uden at blive opdaget og endelig, at familien ikke sov i nærheden af butikken.

Derfor blev Krøyers butik det første mål for boretyven Rasmus.

I næste afsnit fortæller Rasmus om sin debut som indbrudstyv og hvordan han gennemførte tyveriet i Krøyers købmandsgård. Det krævede bl.a. nogle kødben, en halv pægl rom og en stor slurk cognac.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.