Boretyven i Svendborg 1902 – 9. afsnit

9. Der sad tre mænd i Sangforeningen..

Resume: Hen over sommeren 1902 havde Svendborgs politi gjort flere forgæves forsøg på at fange den rigtige boretyv. Foreløbig var de bare blevet til grin i både avis og revy. Da august måned både bød på et voldeligt overfald på en ung pige og et nyt indbrud, der bar boretyvens tydelige signatur, steg presset på Svendborgs politi.
Læs fra 1. afsnit
Læs forrige

30. august – 1. september 1902

Boretyven var det helt store samtaleemne i Svendborg den lørdag, hvor nyheden om indbruddet i Borgerskolen havde stået i avisen. Også blandt tre mænd, der om eftermiddagen sad og nød en stille bajer i Sangforeningen.

Bykort Svendborg 1902 med bl.a. Sangforeningen og Rottefældeteateret
Dagen efter indbruddet på Borgerskolen sad tre mænd og drak en bajer i Sangforeningen, der lå dør om dør med politistationen. De besluttede sig for at gå på forbryderjagt oppe i skoven ved Rottefælden, og så kom der skred i Boretyve-sagen.

Svendborg Sangforening ejede et stort hus midt i byen på hjørnet af Fruerstræde og Ramsherred, dør om dør med politi- og brandstationen ved Torvet. Huset var oprindeligt opført som teater, men teateret blev i 1894 lukket af brandmyndighederne, fordi der kun førte en trappe op til teatersalen på 1. sal. Sangforeningen havde senere købt bygningen, og den fungerede nu som foreningshus og samlingssted – i skarp konkurrence med Borgerforeningen på den modsatte side af Fruerstræde.

Svendborg politi- og brandstation 1915
Svendborg Politi- og brandstation, fotograferet i 1915. I baggrunden ses Apolloteatret, der i 1902 hed Sangforeningen, og hvor d’herrer Wilhjelm, Mathiesen og Nielsen besluttede sig for at gå en tur ud i Rottefældeskoven for at finde den mystiske mand, musiker Nielsen havde observeret derude. Det var oplagt lige at kigge ind på politistationen og tage en betjent med, og Nr. 1 Jensen var frisk på opgaven. Svendborg byhistoriske Arkiv.

De tre herrer, der denne lørdag eftermiddag sad og ordnede verdenssituationen, var Wilhjelm (hvilken af Svendborgs mange Wilhjelm’ere fremgår desværre ikke af sammenhængen), guldsmed Mathiesen og musiker Nielsen, sidstnævnte var også en habil amatørkunstner. Da talen faldt på boretyven, sagde Nielsen, at da han dagen før havde været en tur ude i Rottefældeskoven for at tegne skitser, havde han set en mistænkelig person derude. Og her lørdag formiddag, hvor han også havde været i skoven for at tegne, havde han igen set manden derude. Kunne det være den mystiske boretyv?

Skoven var et oplagt skjulested

Rottefældeskoven – også kendt under navnet Caroline Amalielund – var, dengang som nu, en lang, smal skov, der dækkede de stejle banker langs med Trappebækken, der løb oppe vest for landsbyen Tved ned mod Svendborgsund i det, der dengang var Svendborgs østlige udkant. Skovens bynære beliggenhed og dens dramatiske topografi langs det snoede vandløb havde allerede fra 1820’erne, da folk så småt fik smag for naturoplevelser, gjort skoven til et populært udflugtsmål. En vaks skovløber begyndte at tilbyde skovgæsterne ”vand på maskine” og lagde dermed grunden til serveringsteateret Rottefælden, som siden begyndelsen af 1880’erne havde lagt hus til de populære Rottefælderevyer. På grund af de stejle skrænter var skoven ret utilgængelig uden for stierne og dermed et godt sted at gemme sig.

Caroline Amalielund 1905
Skoven ved Rottefældeteateret kendes både som Rottefældeskoven og det lidt finere Caroline Amalielund. Det er en dramatisk skov, der breder sig på de stejle skrænter langs Trappebækken. Her ses et blidere stræk, fotograferet i 1905. Svendborg byhistoriske Arkiv.

Tilbage til de tre mænd i Sangforeningen. De blev enige om at gå en tur ud til skoven og se, om de kunne finde Nielsens mystiske mand. For en ordens skyld stak de lige indenfor på politistationen først, og der var nr. 1 Jensen klar til at gå med. Efter alle ydmygelserne og Sherlock Holmes-stiklerierne fra avisen og revyen, trængte den fhv. gendarm til at få genoprettet æren og boretyven sat fast.

Fanget!

Ude i skoven viste Nielsen vej til det område, hvor han havde observeret den mulige boretyv. De fire mænd spredte sig og gav sig til at lede og det varede ikke længe, før guldsmed Mathiesen fandt ham: han lå og sov oppe på en af bakkerne. Nr. 1 Jensen kom hurtigt til, gav sig til at udspørge den fortumlede mand og undersøgte indholdet af hans lommer. Der dukkede lidt af hvert op: En klædebørste. To kamme. En dorn. Og så – en antik mønt. Bingo! Her stod boretyven fra Borgerskolen! Om han også var boretyven fra de andre indbrud, og måske også overfaldsmanden fra 2. august, måtte tiden vise. Et par dage senere bragte Svendborg Avis en malende beskrivelse af visitationen:
”Da det regner, slaar Wilhjelm sin Paraply op over hele Selskabet, medens Nielsen, der foruden at være Musiker, maler ret godt, tegner en Skitse af Scenen!”

Nr. 1 Jensen takkede de tre fra Sangforeningen for hjælpen og begyndte at gå ind mod Svendborg med et fast tag i armen på den pågrebne. Wilhjelm, guldsmed Mathiesen og musiker Nielsen gik ned til restauratør Rasmus Hansen i Rottefælden og fejrede fangsten med endnu en kølig bajer.

Der er han igen..

Stor var deres undren, da der kort efter kom en mand forbi, der påfaldende lignede ham, de netop havde pågrebet.
”Der er han igen!” sagde musiker Nielsen. Men det kunne da ikke passe, så de trak på skuldrene og skålede.

Servering ved Rottefælden 1901
Wilhjelm, Mathiesen og Nielsen fejrede boretyvens fangst med en bajer hos restauratør Rasmus Hansen i Rottefælden, da de til deres store forbløffelse så tyven komme spadserende forbi igen…
Servering ved Rottefælden, 1901. Svendborg byhistoriske Arkiv.

Men det var boretyven, der var vendt tilbage til skoven. Undervejs til politistationen, da han sammen med Nr. 1 Jensen var nået til Toldbodstræde (i dag Krøyers Stræde), der går fra Svendborg Station op til Torvet, rev boretyven sig pludselig løs af Jensens greb og rendte, alt hvad remmer og tøj kunne holde. Selvom Jensen råbte ”Stop tyven!” og satte efter ham, lykkedes det boretyven at løbe fra betjenten og forsvinde.

Det var en noget slukøret politibetjent, der noget senere igen dukkede op ved Rottefælden og spurgte de tre herrer, om de havde set noget til tyven.

Mens den forsvundne mand blev eftersøgt og hans signalement blev sendt ud over landet, gav politiet sig til at lede i det område, hvor han var blevet pågrebet, men fandt ikke ret meget, der kunne underbygge mistanken om, at det var den rigtige boretyv, man havde haft fat i.

En grundig lærer

Senere samme dag gik en af Borgerskolens lærere ud i området for at se sig om, og han havde mere held med sig. Det lykkedes nemlig ham at lokalisere ”ca. 100 af de savnede gamle Mønter samt en smuk Samling Indbrudsredskaber bestaaende af diverse Bor til Træ og Metal, Skruenøgle, Dirk m.m. Man kan tænke sig Politiets Glæde, da Læreren afleverede sit Fund paa Politistationen,” skrev Svendborg Avis mandagen efter den begivenhedsrige weekend.

For det var ikke slut endnu.

Mens politiet modtog meldinger om, at tyven var set både ved Broholm Gods og flere andre steder, gik det op for dem, at de faktisk små 14 dage tidligere havde haft fat i manden: En betjent havde truffet på ham ude i Hestehaven og taget ham med på politistationen, mistænkt for løsgængeri. Men de havde sluppet ham løs igen, da han havde været i stand til at svare for sig og været i besiddelse af 2 kr. og 26 øre.
”Hvis han da havde fortalt, hvem han var, kunde han jo have sparet Politiet for flere Ærgelser. Men han blev formodentlig ikke spurgt,” drillede Svendborg Avis.

Da politiet stod tidligt op

Nr. 1 Jensen og hans kollega, Nr. 6 Hansen havde en mistanke om, at boretyven nok stadig befandt sig i nærheden af Svendborg. Tirsdag morgen klokken halv fire mødtes de derfor efter aftale og i civil påklædning og gik ud til Rottefældeskoven. Da de passerede restaurationen bemærkede Nr. 1 Jensen, at vinduet til kælderen stod vidt åbent. Han kravlede derfor ind og så sig om: Måske kunne han nappe tyven på fersk gerning? Der var ingen i det rum, han kom ind i – og døren til det næste var tilsyneladende låset. Jensen kravlede derfor ud igen – uden at vide at grunden til at han ikke kunne få døren op var, at boretyven stod på den anden side og holdt imod.

Mens de to betjente begyndte at gå ud mod Christiansminde og Hestehaven for at søge, smuttede tyven ud bag deres ryg og rendte i en anden retning: over mod og op ad Nyborg Landevej. Det var ren tilfældighed, at en af betjentene kastede et blik op ad landevejen, da de krydsede denne, og fik øje på tyvens ryg nogle hundrede meter længere oppe ad bakken.

Så gik jagten atter ind og da tyven ikke havde bemærket, at de to civilklædte herrer i virkeligheden var betjente, anede han ikke uråd og blev derfor uden problemer pågrebet af Nr. 6 Hansen ved ”Grønne Post” lidt længere oppe ad vejen.

Tyven havde lært folk noget

Denne gang blev der ikke taget chancer: tyveknægten blev belagt med håndsnor – håndjern var ikke rigtigt taget i brug af Svendborgs politi på det tidspunkt – og i triumf bragt til politistationen, hvor han blev anbragt i arresten.
Svendborg Avis konkluderede foreløbig:
”En Ting har Tyven dog lært Folk i Almindelighed, nemlig at passe bedre paa deres Penge. Bankerne har høstet Fordel af, at Folk ikke turde ligge med Pengene hjemme om natten; der er kommen Liv i Pengeskabshandelen, og Smedene har gjort gode Forretninger med at udbedre Folks Laasetøj.
Og saa har Tyven som sagt bidraget meget til Underholdningen i Sommer, han har givet fedt Stof til revyen, og nu vil endelig hans eventyrlige Paagribelse være Samtalestof for mange Dage.”

Denne gang ser det ud til, at politiet har fået fat i den rigtige boretyv. Men hvem var denne mystiske mand, der havde leget kispus med Svendborg Politi i flere måneder? Det kan du læse om i næste afsnit, hvor både boretyvens identitet og motiver omsider bliver afsløret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.