Den gale mand: mød Peter Krashave

SHBanner Den gale2

Den gale mand: mød Peter Krashave

Nedenstående tekst er et uddrag fra “Den gale mand fra Arnsted” (s. 22-23), hvor Peter Krashave – den gale mand – opsøger Bornholms Tidendes redaktion i Rønne:

Redaktøren på Tidende var ved at afpudse de sidste ord i lederen, da døren blev revet op og Peter Krashave kom ind med lange skridt.
– Her! sagde han. Når pressen lukker øjnene for det, der foregår, må vi andre jo gøre jeres arbejde.
Et to gange sammenfoldet A4-ark landede på redaktørens tastatur. Redaktøren holdt en afværgende hånd op, mens han prøvede at koncentrere sig om de sidste par linjer i lederen. Skubbede papiret til side og rettede lidt i sin tekst. Peter Krashave snappede
papiret til sig:
– Du skal fandme ikke feje mig til side!
Læs videre “Den gale mand: mød Peter Krashave”

Den gale mand fra Arnsted udkommer 12. juni

SHBanner Den gale2Den gale mand fra Arnsted

En forsvindingsfortælling fra Folkemødet

Om romanens handling:
I efteråret 2013 forsvinder Peter Krashave sporløst fra den lille by Arnsted på Bornholm, hvor han har boet i 30 år.

Problemet er, at der er ingen, der opdager det.

Peter Krashave havde isoleret sig i sit hus ved havet. Skjult af den vildtvoksende have,  skrev han på sin store afhandling, som ville give de fornødne svar på tidens brændende spørgsmål og afsløre de ansvarlige.
Af og til kørte han til Rønne på sin gamle knallert for at skælde ud på magtmennesker og mediefolk, borgmesteren, chefen for de bornholmske biblioteker – hele den lokale elite.
Andre gange var han bare truende og ubehagelig over for sine naboer.

Er der overhovedet nogen, der savner ham?

Ja, én … Året efter i juni 2014 kommer Nina Klostergaard, sekretariatschef i en ulandsorganisation, til Folkemøde. Hun har aldrig været på Bornholm før, men vil lige besøge sin tidligere studiekammerat, nu hvor hun er ankommet til klippeøen …
Nina ved, at livet er kørt lidt skævt for Peter Krashave, men at han er sporløst forsvundet, og at naboerne virker temmelig ligeglade med hans skæbne, havde hun ikke ventet.

Hvor er han? Hvad er der sket?

Da politiet har travlt med Folkemødet, taber Nina tålmodigheden og går selv på jagt efter svarene. Er det derfor, hun begynder at modtage ubehagelige, anonyme breve?
I Folkemødets heksekedel af mennesker og møder prøver Nina samtidig at passe sit arbejde. Men det kniber.

Så dukker der et lig op.

“Den gale mand fra Arnsted” udkommer d. 12. juni 2014 og bliver præsenteret på Allinge Bibliotek inden Folkemødets officielle åbning kl. 14.

Taknemmelighed og mærkedage

I går tog min søn Lasse den sidste Sandimun-pille. I dag er det slut med immunforsvarsundertrykkende medicin: hans nye knoglemarv fungerer uden hjælp.
I morgen fylder han 27 år.
Og for et år siden, en iskold novembernat, kørte jeg Lasse ind på Rigshospitalet: hans
immunforsvar var helt i bund, han havde over 40 i feber og i nogle dage kunne vi næsten ikke komme i kontakt med ham: der løb en konstant strøm af antibiotika ind i hans plagede krop uden effekt, og feberen vibrerede mellem 40 og 41 i det meste af en uge.
Det var den uge, hvor jeg havde mobiltelefonen med i seng, og hvor jeg vågnede kl. 3.30 om natten, med frygten for at miste ham som gnavende møllesten i mellemgulvet.
Han klarede pynten, som han klarede kemobehandlingerne, strålebehandlingerne, stamcelletransplantationen og alle de andre fysiske og psykiske udfordringer, leukæmien har udsat ham for.
Den har stjålet 1½ år af Lasses liv, og han  er stadig sygemeldt, men stærkt på vej tilbage. Jeg er så fuld af taknemmelighed over al den hjælp, trøst og opbakning, der har fulgt os på turen. Af hjertet tak til sundhedssystemet: til Lasses praktiserende læge i Svendborg, der hurtigt fik ham sendt til udredning, til OUH og kræftpakken, der fandt den rette diagnose på 10 dage (de 10 dage føltes som 10 måneder, mens vi stod midt i det); til alle de kompetente og professionelle folk, vi har mødt på Rigshospitalet; til alle dem, der har fulgt med og sendt varme og kærlige tanker og ord til os; en KÆMPESTOR tak til den ukendte amerikaner, der donerede Lasse nye stamceller; tak til min bror, der åbnede sit hjem for os, og til Svendborg Kommune, der bevilgede mig en pasningsorlov, så jeg kunne være ved Lasses side hele vejen.
Af hjertet tak!

Og så trækker forfatteren incest-kortet igen

Jeg købte en krimi i Føtex i fredags. Sådan en god mursten til at fordrive weekenden med: S.J. Boltons Blodhøst. 489 sider, hvor bagsideteksten lovede mig ”et isnende gys af en gotisk thriller”. Det lød lovende til en kølig juni-weekend.
Ja, den var spændende. Velskrevet. Troværdige personer og skræmmende begivenheder i en lille, afsondret by. Og, som handlingen skred frem, blev det tydeligt, at der var noget meget mystisk og hemmelighedsfuldt ved den magtfulde Renshaw-familie.
Og så, på side 461, trak forfatteren incest-kortet.
Åh nej. Ikke nu igen.
Er det bare mig – eller handler temmelig mange krimi- og spændingsromaner for tiden ikke om incest?
Er jeg den eneste, der er led og ked af, gang på gang, at få serveret incest som forklaringen på alle fortielserne, mystikken, mordene og hemmelighederne?
Måske er jeg sart, men jeg bryder mig ikke om, at de frygtelige incest-dramaer fra hverdags-Danmark, der jævnligt ruller hen over avisforsider og nyhedsindslag, forvandles til underholdningsmotor i snart sagt hver anden krimi, der kommer på tryk.
Fornyelse, tak. Der kan være så mange andre ting på spil i en familie: jalousi, magtkampe, arv, dine og mine børn, utroskab, bedrag og knuste drømme og forventninger.
Behøver det at handle om incest hver gang?

Folkemødet 2012: Kom og plot en krimi

Det er lidt som at springe ud fra 10-meter vippen uden at have set efter, om der er vand i bassinet. Men jeg har sagt ja til at vende skriveprocessen på hovedet og holde åbent værksted på årets Folkemøde på Bornholm.
Det foregår på Allinge Bibliotek søndag d. 17. juni fra klokken 12 til 14, så vi får travlt: vi skal have planlagt og udført et mord, komplet med persongalleri, intriger, falske spor og spændende locations – og måske når vi også at opklare det?
Forlaget Hovedland bakker op om ideen, og hvis alt går vel, bliver der en roman ud af vore fælles ideer.
Og udsigten er virkelig pæn, deroppe i magasinet på førstesalen over biblioteket..