Den gale mand: mød Peter Krashave
Nedenstående tekst er et uddrag fra “Den gale mand fra Arnsted” (s. 22-23), hvor Peter Krashave – den gale mand – opsøger Bornholms Tidendes redaktion i Rønne:
Redaktøren på Tidende var ved at afpudse de sidste ord i lederen, da døren blev revet op og Peter Krashave kom ind med lange skridt.
– Her! sagde han. Når pressen lukker øjnene for det, der foregår, må vi andre jo gøre jeres arbejde.
Et to gange sammenfoldet A4-ark landede på redaktørens tastatur. Redaktøren holdt en afværgende hånd op, mens han prøvede at koncentrere sig om de sidste par linjer i lederen. Skubbede papiret til side og rettede lidt i sin tekst. Peter Krashave snappede
papiret til sig:
– Du skal fandme ikke feje mig til side!
Han foldede papiret ud og smækkede det ned på bordet, glattede det ud.
Redaktøren trykkede på send, og mens dagens tekst fløj af sted for at lukke side 2, lænede han sig tilbage i redaktørstolen, tog brillerne af, gned sine øjne og kærtegnede diskret sit formklippede hageskæg, tog så brillerne på igen, så op på sin uvelkomne
gæst og sukkede.
– Hvad handler det om denne gang, Krashave?
– Min afsløring af, hvad hende borgmestermokken har gang i på det areal nede på havnen, sagde Peter Krashave. Jeg har redigeret det.
Redaktøren tog papiret op. Han havde set teksten før. Nu var den rettet til, med hidsige røde overstregninger og nye tilføjelser med blåt.
– Det er jo de samme udokumenterede påstande som sidste gang, konstaterede redaktøren.
– Jeg ved, jeg har fat i noget, råbte Peter Krashave. Men de nægter jo at give mig aktindsigt deroppe! Siger, at der ikke er nogen sag, at der ikke er noget at komme efter! Og du sidder jo bare her på din flade røv og skriver deres pressemeddelelser af!
Redaktøren tørrede fraværende en spytdråbe væk fra skrivebordet, mens han prøvede at skrålæse det reviderede læserbrev og vurdere, om det egnede sig til tryk. I døren bag den ophidsede mand dukkede avisens praktikant op og sendte redaktøren et spørgende-bekymret blik. Redaktøren rystede umærkeligt på hovedet, men Peter Krashave snurrede rundt:
– Var det ikke dig, der skrev om det der Folkemøde i torsdags?
Praktikanten nikkede sindigt – og fortrød.
– De kan holde deres skide folkemøde på Mors sammen med alle de andre svin! Levebrødspolitikere og hattedamer til hobe! Hvad skal den græshoppesværm komme rendende her for?
Praktikanten begyndte at tale om at udnytte den ledige hotelkapacitet i ydersæsonen, om branding af øen og om at få alle landets øjne rettet mod Bornholm, da Peter Krashave afbrød ham:
– En forbandet flok linselus og mediepinger, der gnubber albuer med hinanden i Allinge i fire dage og er skide ligeglade med os resten af året! Hvad skal vi fedte for dem for? Man burde bombe hele lortet!
Praktikanten så på sit ur og skyndte sig væk. Peter Krashave vendte sig igen mod redaktøren og nikkede mod sit læserbrev:
– Er det kort nok til at komme gennem censuren?
– Jeg er bange for, at meningen fortaber sig lidt.. sagde redaktøren. Og du kan jo ikke dokumentere det, du skriver.
Peter Krashave rev papiret til sig, og krøllede det sammen:
– Det er fandme ikke til at komme til orde som borger i dette lorteland! råbte han. Skide magthavere, der dækker over hinanden!
Så stormede han ud, smækkede døren i bag sig. Redaktøren pustede ud, mens lyden af Peter Krashaves skridt klaprede ned ad trapperne. Ude på gaden blev knallerten startet.
Bombe Folkemødet? tænkte redaktøren. Ville kværulanten fra Arnsted virkelig kunne finde på at gøre det?
Han rakte ud efter telefonen og tøvede et øjeblik. Så løftede han røret og tastede et nummer.