8. Mellemspil i august
Resume: At smed Hans Henrik Jensen i Bagergade både var flabet og glat som en ål var ikke nok til at sigte ham for at være boretyven. Overbetjent Ortving havde ingen reelle beviser mod manden og måtte opgive at sigte ham. Nu havde politiet haft hele tre mænd under mistanke og skudt forbi hver gang. De var til grin i både Svendborg Avis og i årets Rottefælde-revy. Men snart forstummede latteren…
Læs fra 1. afsnit
Læs forrige
August 1902
Mens årets revy, ”Sherlock Holmes eller: Naar de to Køn kommer sammen” trak fulde huse i teateret i Rottefældeskoven, havde boretyven tilsyneladende stadig indstillet karrieren.
Eller havde han? I begyndelsen af august var der igen en forbryder på spil – spørgsmålet var, om boretyven også kunne finde på den slags?
Lørdag 2. august ved halv ti-tiden om aftenen kom bødkermester Hansen fra Korsgade ind på politistationen på Torvet med sin 18-årige datter Anna. Halvanden time tidligere var Anna blevet overfaldet og forsøgt voldtaget ude i Hestehaven i nærheden af godset Bjørnemose, da hun var kommet cyklende alene ad Bjørnemoseløkkevej.
Et voldtægtsforsøg
Anna fortalte, iflg. politirapporten, at manden havde væltet hende af cyklen og smidt hende om på ryggen: ”Da hun straks gav et Skrig fra sig, stoppede Personen Fingrene i Munden paa hende, hvorved hun forhindredes i at skrige mere, men det var kun et Øjeblik, og han rejste sig derpaa op uden at have berørt hende andre Steder end i Ansigtet, Han gjorde ikke Mine til at ville løfte hendes Skørter eller lignende og sagde ikke et Ord. Hun rejste sig op saa hurtigt hun kunde og i sin Angst fremtog hun sin Pengepung og rakte Personen den, idet hun ytrede “Tag den og mine Penge og lad mig gaa! Hvad vil De mig dog?” Personen tog som foran ommeldt Pengene, rystede paa Hovedet om mumlede noget som “Penge”, hvorpaa han ganske rolig fjernede sig med den og satte sig ned ved en Høstak et kort Stykke fra Stedet.”
Den temmelig rystede unge pige samlede sin cykel op og skyndte sig den modsatte vej for at komme hjem til Svendborg. På vejen mødte hun Fru Nielsen, der drev pensionatet Villa Tårnborg lige i nærheden, sammen med et par damer og herrer. Anna betroede sig til fru Nielsen, der fulgte hende ned til dampskibsbroen ved Christiansminde, og her talte de med en herre, der mente at have set forbryderen i området tidligere på dagen. Det havde fru Nielsen også; dagen før havde hun vist ham ud af Villa Tårnborgs have, hvor pludselig havde siddet på en bænk.
Han var helt ordentligt klædt
Anna kunne også give et ganske godt signalement af sin overfaldsmand:
”En Mandsperson (formentlig Bondekarl), ca. 25 Aar gl., middel af Højde og Bygning, rødladent Ansigt, ingen Skæg, mørke Øjne og formentlig mørkeblondt Haar, iført Jakke af blaagraat, groft Stof, Benklæder af noget lysere Farve og Boerhat. Han var forøvrigt helt ordentligt klædt.”
Havde politiet omsider et signalement af Boretyven? For naturligvis gik rygterne omgående om, at boretyven var på spil igen og nu ikke holdt sig tilbage fra at overfalde unge damer på ensomt beliggende steder.
Nr. 1 Jensen tog omgående afsted til gerningsstedet sammen med reservebetjent nr. 13 Larsen, men manden var naturligvis pist væk. De talte med fru Nielsen, der fra flere badegæster havde hørt, at en mand, der svarede til overfaldsmandens signalement, var blevet set ved Christiansminde flere gange dagen før.
Manden blev eftersøgt af frivillige i hele området, politiet søgte efter ham i Svendborg by, men uden resultat.
Set på vej mod Nyborg
En kandidat Mogensen fra København, der sammen med sin bror holdt badeferie ved Christiansminde, fortalte politiet, at han og broderen om aftenen var kommet cyklende fra Bjørnemose mod Christiansminde, og omkring kvart i otte havde passeret en mand, der passede på signalementet, der var på vej i den modsatte retning.
Ved ti-tiden om aftenen var manden blevet set et stykke længere østpå, ude ved Rudbjergskov, hvor husmand Lars Rasmussen, kaldet Lars Urtemand, havde mødt ham på vej op fra stranden ad en havegang op mod sit hus. Da Lars Urtemand havde sagt til ham, at han da vist var på vej i den gale retning, havde manden spurgt, om det ikke var vejen til Nyborg?
Lars Urtemand havde forklaret ham den rette vej op forbi Juliegård, manden havde bedt om noget at drikke og havde drukket to store glas vand, hvorefter han var gået videre i retning af Juliegård uden ellers at sige noget særligt.
Nr. 1 Jensen ringede omgående til sin kollega, politiassistent Hansen i Hesselager, og bad ham om at holde udkig efter manden. Men han var som sunket i jorden.
August måned gik.
Ingen overfaldsmand.
Ingen boretyv.
Boretyven slår til igen
Indtil Svendborg Avis lørdag 30. august kunne meddele, at boretyven var vendt tilbage:
”Boretyven. Vi modtog i Morges den alarmerende Efterretning, at Boretyven nu har genoptaget sin Virksomhed. Han har i Nat boret sig ind paa Borgerskolen, hvor han i Ro og Mag har lirket ved forskellige Gemmer til Kontoret, brudt ind i Lærerværelset, hvor han har opbrudt alle Skabe og sluttelig fjernet sig med Inspektør Martinius Hansens værdifulde Møntsamling.”
Pludselig var sporet brandvarmt igen og Svendborgs politi fik en chance for at genrejse sit gode ry og rygte. Læs mere om hvordan det forløb i næste afsnit..