6. Sladder, rygter og mistanker
Resume: Politiet har haft anholdt og efterforsket to mænd for at være den mystiske boretyv, men har måttet lade begge gå. Det giver både Svendborg Avis og Sommerteatret anledning til at drille politistyrken. Boretyven selv er forsvundet op i den blå luft, men fanges skal han – og der indløber forskellige tips til politiet om hvem han kan være.
Læs fra 1. afsnit
Læs forrige
Juli 1902
Selvom der ikke var sket nye tyverier efter indbruddet på amtskontoret 10. juni, lå efterforskningen langt fra stille. Politiet modtog hen over sommeren en række tips, som blev efterprøvet. Det første kom fra en gammel kone, brolægger Nielsens enke Karoline, der boede Overgade 20 – en gade, der fører fra den lavtliggende Ørkildsgade over bakken op mod amtmandens højtbeliggende Ørkildshus.
Flere uger efter indbruddet på amtskontoret fortalte Karoline til politibetjent nr. 3 Garp, at hun den aften, hvor indbruddet skete om natten, havde set Ruder Knægt komme gående nede fra Ørkildsgade og passere hendes vinduer kort før midnat. Og Ruder Knægt, hvis borgerlige navn var Jens Chr. Jensen og i øvrigt ernærede sig som blikkenslager, var ikke hvem som helst. Han var nemlig en nær slægtning af den på Langeland temmelig berygtede Ruder Konge, der i disse år var under kraftig mistanke for at stå bag et bestialsk dobbeltmord, der var begået i 1896 i landsbyen Oure på Langeland. Hele familien havde et dårligt ry.
En ulogisk omvej
Karoline kendte udmærket Ruder Knægt. Han havde været i hendes hus hele tre gange i forbindelse med nogle problemer, hun havde haft med sin vandhane. Der var nemlig ikke noget i vejen med mandens evner som blikkenslager. Men da Karoline vidste, at han for tiden boede langt oppe i Hømarken, undrede det hende en hel del, at han valgte at gå hjemad ad Overgade – hvis han da ellers havde været på vej hjem. Så havde det været mere logisk at vælge Nyborg Landevej. Men måske havde han i virkeligheden været på vej op for at bryde ind hos amtmanden?
Garp noterede, at Karoline havde ret i sin argumentation, men da han ikke kunne finde andre vidner, der havde set Ruder Knægt i området den aften, gjorde han ikke mere ud af sagen.
Smeden i Bagergade
Hen i juli kom der rygter på banen, som der var en del mere kød på. Politiet var klar over, at smed Hans Henrik Jensen fra Bagergade vist ikke havde helt rent mel i posen, men om han også kunne være identisk med boretyven, havde de ingen beviser for. Da overbetjent Ortving en dag faldt i snak med glarmester Gertz i Vestergade, kom denne med nogle oplysninger, som skærpede mistanken til smeden i Bagergade.
Note:
I 1902 hed overbetjenten faktisk Hans Peter Christian Jensen. Nogle år senere end denne fortælling tog han navneforandring til Ortving, da hele tre ud af politistationens 10 betjente på det tidspunkt hed Jensen.
For i denne fortælling at undgå forveksling med Nr. 1, Jens Jensen (som bar sit Jensen med stolthed til sin død), tillader jeg mig at foregribe navneændringen med ca. tre år.
Gertz fortalte, at hans svoger havde fortalt, at han den morgen 19. april, hvor indbruddet hos købmand Krøyer blev opdaget, allerede ved 6-tiden på Torvet var truffet på smed Jensen. Jensen havde spurgt, om svogeren ville have en nyhed med til Amtstidende? Han var nemlig faktor på avisens trykkeri og på vej på arbejde. Det ville han selvfølgelig gerne, og smeden havde fortalt ham, at der havde været indbrud hos Krøyers om natten. Men hvordan kunne han vide det så tidligt på morgenen – medmindre han selv var gerningsmanden?
Ortving opsøgte straks faktoren, der hed Johan Chr. Petersen, og som bekræftede Gertz’ beretning. Om morgenen 19. april skulle han møde tidligt, men var vågnet endnu tidligere og havde besluttet sig for lige at slå en tur ned omkring havnen i det fine vejr, inden han mødte på arbejde. Normalt ville han ellers ikke passere Torvet på vejen fra sit hjem på Marievej til Amtstidendes bygning i Skt. Nicolajgade, men netop denne dag gjorde han altså – og på vej over Torvet blev han råbt an af smed Jensen, der stod og snakkede med hotelkarlen fra Centralhotellet. Og der havde han altså fået nyheden om indbruddet, og at der var blevet stjålet omkring 20 kr. Han mente, han havde talt med Jensen inden klokken var halv syv, for der skulle han møde på arbejde.
Postkort fra 1902, Svendborg byhistoriske Arkiv.
Da der nogen tid senere pludselig gik rygter i byen om at smed Jensen var blevet anholdt og sigtet for en række tyverier, slog det faktoren, at det i grunden da var noget mistænkeligt, at Jensen havde været så godt informeret så tidligt morgenen efter indbruddet.
Sikke en frækhed!
Det samme mente hotelkarlen, Christen Christensen, da Ortving opsøgte ham. Han mente, klokken måtte have været mellem seks og halv syv om morgenen, da smed Jensen fortalte ham om tyveriet hos Krøyers, for Christen havde vist nok været nede på stationen med en gæst, der skulle med morgentoget kl. 6. Hotelkarlen kunne ikke huske, hvilken retning, Jensen var kommet fra eller noget nøjere om samtalen, men mente at huske, at Jensen havde råbt en forbipasserende herre an med nyheden.
Ortving skrev i sin rapport: ”Da Komparenten (hotelkarl Christensen, red.) i sin Tid hørte det udspredte Rygte, at Smed Jensen var bleven anholdt, som sigtet for de begaaede Indbrudstyverier, tænkte han straks, sikken en Frækhed, han var jo den første der fortalte mig om Tyveriet hos Kbm. Krøyers.”
Ortving dobbelttjekkede de nye oplysninger. De to kommiser hos Krøyers der, som de første, opdagede indbruddet om morgenen 19. april, var enige om at de havde hentet politiet på den modsatte side af Torvet mellem tyve minutter over seks og halv syv den morgen, og det samme var noteret i politirapporten om indbruddet. I sin rapport 23. juli spekulerede Ortving over rækkefølgen af begivenhederne den morgen:
”Det var derfor højst usandsynligt at andre end Købmand Krøyers Folk og Politiet – dog med Undtagelse af selve Tyven – kan have kendt noget til Tyveriet førend kl. 6½ Morgen.
Overbetjentens overvejelser
Det ser saaledes ud til, efter hvad der er bleven oplyst, at Smed Jensen har publiceret tyveriet forinden han paa ærlig Maade selv har kunnet faa noget at vide derom. At Jensen har turde driste sig dertil, kan vel forklares derhen, at han i egen Interesse har staaet et eller andet Sted paa Torvet, nemlig paa den østlige Del af samme hvorfra der er god Udsigt over Kbm. Krøyers Ejendom – eller ogsaa fra Møllergade har iagttaget, hvorledes Købmand Krøyers folk greb Sagen an, da de opdagede Tyveriet. Forudsat, at Smed Jensen har anstillet en saadan iagttagelse, da har han uden Tvivl set, at en af Købmand Krøyers Kommiser løb til politiet, og at Krøyers Karle, der paa den Tid var i Færd med at opstille Slagterboder paa Torvet, raabte Kommisen an; dette har da givet Smed Jensen Anledning til at tro, at Kommisen havde fortalt Karlene hvad der var sket – hvilket han imidlertid ikke gjorde – og Jensen har formentlig ikke selv kunnet vente længere med at bringe Nyheden til Torvs.”
Smed Jensen er et rigtigt godt bud på boretyven. Men sidder han overhovedet i arresten, som rygtet siger? I næste afsnit går overbetjent Ortving i kødet på smeden fra Bagergade..