Boretyven i Svendborg 1902 – 5. afsnit

5. En fattig mand fra Skaarup,
der løb omkring om natten

Resume: Mistanken om, at Hans Marius Jensen stod bag tre indbrudstyverier i Svendborg og et i Skaarup, holdt ikke vand. Hans blev løsladt og politiet var igen på bar bund, men så kom der et tip om, at en tilflytter ude på Skaarup Mark i nabosognet Skaarup opførte sig mistænkeligt.
I dette afsnit støder vi også på et stykke fynsk dialekt. Hvad betyder en “hoppe” på fynsk?
Læs fra 1. afsnit
Forrige afsnit

17.– 25. juni 1902

Hvordan det gik til at politiets opmærksomhed, få dage efter løsladelsen af Hans Marius Jensen, blev rettet mod en mand fra Skaarup, fremgår ikke af kilderne. Sandsynligheden taler for, at den lokale sladder har taget fast form og udpeget den nylige tilflytter, Lars Nielsen Larsen, som et godt bud på den rigtige boretyv.

Under alle omstændigheder blev den 40-årige arbejdsmand anholdt i sit hjem på Skaarup Nørremark ved 7-tiden om aftenen den 17. juni af Sunds-Gudme Herreders herredsbetjent Røssel. Han blev bragt ind til arresten i Svendborg og næste morgen overdraget til Svendborg Købstads jurisdiktion og stillet for dommer Schou.

Flere indicier

En række indicier pegede på Lars Nielsen Larsen som en mulig gerningsmand. For det første var han fattig: året før havde han måtte sælge det hus, han, konen og tre hjemmeboende børn på 10, 5 og 3 år boede i på Gl. Skaarupvej i det nordøstlige Svendborg. Nu boede de til leje på Skaarup Nørremark i nabosognet og familien var forøget med en nyfødt. Det stod endda så galt til, at familien havde modtaget hjælp fra fattigvæsenet i Skaarup i en periode, fordi konen Ingeborg havde været syg, og Lars ikke havde kunnet skaffe sig tilstrækkeligt arbejde i skovene til at forsørge familien. Men på det seneste havde han talt højt om både at købe en gris til opfedning og nyt tøj til børnene.

Desuden var han tidligere straffet. Hele tre gange havde han været fængslet for tyverier, senest i 1898, hvor han havde fået 6 x 5 dages fængsel på vand og brød.

Endelig havde nogen observeret Lars Nielsen Larsen rende rundt om natten på tidspunkter, hvor ordentlige mennesker lå og sov i deres seng.

Det første retsmøde var ganske kort: Lars bekræftede sin identitet og fødselsdato og at være tidligere straffet. Dommeren sigtede ham for at stå bag de mange indbrudstyverier, hvilket han på det bestemteste benægtede. Derefter blev han ført tilbage til arresten, mens sigtelsen blev nærmere gransket.

Politiet fandt en revolver

Denne granskning bestod primært i en husundersøgelse af familiens hjem samt en afhøring af Lars’ kone Ingeborg om familiens økonomiske forhold og Lars’ aktiviteter, både om dagen og om natten.

Husundersøgelsen bragte bl.a. en revolver for dagens lys, der sammen med en sparekassebog på 25 kr. og nogle bor blev lagt frem i retten ved det næste retsmøde 20. juni. Her var Ingeborg tilsagt til at møde op og bekræfte den forklaring, hun havde givet til politibetjenten i forbindelse med husundersøgelsen.

Det var en stålsat kone, der stod i retten og forsvarede sin mand. Ingeborg mente ikke, familien var så fattig endda. Jo, de havde haft det hårdt sidste vinter med sygdom og manglende arbejde, og jo, Lars havde måske nok neglet lidt brænde et par gange, men de betalte punktligt købmandsregningen hos købmand Jonsen i Hømarken hver måned. Derhjemme havde hun 4 kr., og der stod stadig 25 kr. på sparekassebogen, og der havde de stået siden 17. februar. Desuden havde Lars mindst 30-40 kr. til gode for sit arbejde i skoven, og det var derfor han havde tilladt sig at drømme højt om at købe en gris og lidt nyt tøj til børnene.

Ingeborg forsvarer sin mand

Ingeborg fortalte også, at det var rigtigt at Lars havde købt både rom og sukker hos gæstgiveren i Skaarup, men for det første havde han betalt det kontant, for det andet var det til en fest i skoven til Grundlovsdag.

10. juni, hvor indbruddet hos amtmanden var sket om natten, havde Lars sidst på dagen været en tur i Svendborg for at købe en sut og et hoppenet (rejenet), men han kom hjem med toget samme aften kl. 10, og selvom hun var gået i seng, da han kom hjem, var hun vågen og de talte sammen, mens han fik en bid mad, inden han også tørnede ind.

Hvis der er nogen, der har set lys hos dem om natten, skyldtes det at hun var oppe med den lille, og hvis nogen havde set Lars ude om natten, var det fordi han forsøgte at supplere indtægterne fra skoven med hoppefangst (rejefiskeri).

De bor, politiet havde fundet hos dem, brugte Lars til at forarbejde naturtræsmøbler til salg, igen for at skaffe indtægter til familien, og han havde bestemt ikke haft dem med sig den dag, han var på indkøb i Svendborg.

Jo, det var rigtigt, at Lars ikke var kommet på arbejde i skoven lørdag d. 11., hvor indbruddet hos amtmanden blev opdaget. Men det var fordi det regnede, så han blev hjemme og lavede hoppenet i stedet.

Ingeborg kunne simpelthen ikke forestille sig at Lars stod bag indbruddene. Han havde ikke haft flere penge mellem hænderne end ellers, og hvorfor skulle han gå ud om natten for at fange hopper, hvis han havde penge nok? Og revolveren? Den havde han byttet sig til for mange år siden for en jagtbøsse, men han havde aldrig brugt den.

Efter denne forklaring fik Ingeborg lov til at tage hjem til børnene; hun fik endda udbetalt 1 kr. i vidnegodtgørelse, og den faldt nok på et tørt sted.

Han var tvunget til at gå ud om natten

Lars blev igen hentet fra arresten og udspurgt af dommeren, og han fastholdt sin uskyld og forklarede om sin gøren og laden i fuldkommen overensstemmelse med Ingeborg.

”Navnlig på grund af konens sygdom har han været en del tilbage i vinter og har måttet melde sig til sognet, og da arbejdet i skoven ikke altid har været tilstrækkeligt, har han søgt bifortjeneste ved at lave møbler og nu senest ved at stryge rejer. Den sidste beskæftigelse tvinger ham jo til at gå ud om natten, men han er ikke ude på ulovligheder,” står der i politiprotokollen.

Pengene på sparekassebogen var de sidste fra salget af huset på Gl. Skaarupvej, og når han fik de 30-40 kr., han havde til gode for skovarbejdet mente han, at der nok kunne blive råd til en gris, hvis han kunne få den billigt, og også til lidt nyt tøj. Især den ældste dreng trængte.
Han genkendte de fremlagte bor som sine, men nægtede at have brugt dem til andet end til møbelfremstilling i sit hjem – og ja, revolveren havde han byttet sig til for en gammel bøsse.
Derefter blev Lars sendt tilbage i arresten.

Næste dag blev Lars løsladt. Arrestforvareren havde taget aftryk af hans nøgne fødder i kassen med vådt sand, og alle retsvidnerne måtte indrømme, at de fodspor på ingen måde lignede gipsafstøbningerne med knysterne fra amtmandens have.

Politiet var slået tilbage til start. Nu havde de haft anholdt og sigtet hele to mistænkte, der viste sig at være ganske uskyldige, og midt i det hele bragte Svendborg Avis denne lille notits i petit-rubrikken ”Med den slebne Saks”:

Svendborg Avis Petit-notits 1902
Især venstrebladet Svendborg Avis havde travlt med at stikle til byens politistyrke, der havde svært ved at fange boretyven.

”Boretyven spøger i alle Hjerner og alle Vegne. I Forgaars saa en Droskekusk, hver Gang han kørte forbi Indkørslen til Karoline Amalielund, et Par Ben stikke ud af et Hul i Grusgraven. Da han havde bemærket Benene 4 Gange i Løbet af 3 Timer, hviskede han “Boretyv” til Politiet, og et Par Betjente borede sig snart ind i Hullet til Benenes Ejermand, der viste sig at være en Vagabond, men ingen Boretyv.”

Drilleri i sommerteateret

Det blev ikke bedre af, at også sommerteateret i ”Rottefælden”, der hver aften spillede et par små, lette komedier, også havde en lille stikpille til den lokale ordensmagt. Svendborg Avis meddelte:
””En farlig Kommission” er en munter Farce. Ved en af Skæbnens lunefulde Spil viser Hovedpersonens Maske en forbløffende Lighed med en af vore lokale Retfærdighedens Haandhævere, tidligere alle forvorpne Drenges, nu alle uopdagede Boretyves Skræk.”

Politiet – og især nr. 1, Jensen, er til grin i sommerteateret og boretyven har gjort sig usynlig. Måske har han opgivet karrieren og nyder livet for de mere end 600 kr., han havde stjålet på amtskontoret?
Svendborgs borgere er dog ikke trygge ved at han går løs omkring, og i næste afsnit kommer der flere tips til politiet om boretyvens sande identitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.