4. Husundersøgelse på Nyborg Landevej
Resume: Omsider har politiet sigtet en mistænkt for boretyverierne: Den 18-årige skibstømrer Hans Marius Jensen, der er blevet angivet af sin lillebror. Dommeren har beordret en husundersøgelse i drengenes hjem på Nyborg Landevej 9.
Læs fra 1. afsnit
Læs forrige
16. juni 1902
Da Hans blev hentet op i retten til forhør næste dag, blev han præsenteret for en række genstande, politiet havde beslaglagt under husundersøgelsen samme morgen: en urkæde, en æske, en afbetalingsaftale med skrædder Henningsen i Kattesundet, en sparekassebog, en låneseddel, to bor på hhv. 10/12” og 11/12” samt en mejsel.
Hans havde en god forklaring for hver eneste genstand: Urkæden havde han fået som præmie i forbindelse med at han abonnerede på nogle tidsskrifter. Æsken havde han fundet i Christiansminde onsdag morgen. Og ja, han havde købt nyt tøj hos Henningsen, for han ville have noget nyt til 1. maj demonstrationen. Det kostede hele 55 kr., og han havde lånt ti kroner til udbetalingen af en kollega, skibstømrer Søren Larsen i Granhøj ovre på Begtrupsvej, og ellers afdraget 2 kr. om ugen på tøjet, hvilket fremgik af det fremlagte kort.
I øvrigt, fortalte Hans, havde han aldrig haft så mange penge på sig, som Peter Laurits havde påstået. Højst 5-6 kr., og i løbet af foråret havde han også brugt de sidste af de 30 kr. i sparepenge, han havde haft i Sparekassen for Svendborg By. Bl.a. havde han på et tidspunkt hævet 15 kr., som han havde lånt sin far til huslejen.
Men det var rigtigt nok, at han havde haft penge på lommen 3. Pinsedag i Christiansminde, selvom han ikke kunne låne af sin mor. Hans havde nemlig pantsat det lommeur, han havde fået til sin konfirmation, og lånesedlen, politiet havde fundet, var på uret.
Hvad værktøjet angik, så genkendte Hans mejslen og det ene bor som tilhørende hans far, det andet bor tilhørte ham. Han havde købt det på auktion i Flensborg nogle år tidligere, men hverken det eller faderens var i brugbar stand.
Hans vaklede ikke
Dommeren udspurgte Hans grundigt for at se, om han vaklede i sin forklaring, men det gjorde han ikke. Det var stadig ikke nok til helt at overbevise dommer Schou om Hans’ uskyld, så den unge skibstømrer måtte tilbage til arresten, mens Svendborg Politis førende efterforsker, Nr. 1, Jensen, drog afsted for at afprøve Hans’ udtalelser.
Torsdag 16. juni var der atter retsmøde i sagen. Jensen havde efterprøvet Hans’ udtalelser, og mødte desuden op i retten med de tre gipsafstøbninger af fodsporene, der var fundet i Amtmandens have, samt en kasse med vådt sand.
Først kunne Jensen berette, at Hans havde det bedste skudsmål fra sin arbejdsgiver på Thurø: Siden han var blevet ansat i marts samme år, havde han ikke forsømt en eneste dag, regnvejrsdage fraregnet, bortset fra ½ dag, hvor han skulle vidne i en retssag i Tåsinge Birks Politiret. Ved en gennemgang af Hans’ værktøjskasse på skibsværftet på Thurø fandt man ingen bor, der passede med de huller, boretyven havde efterladt sig.
Jensen havde også været på Aktielånekontoret med lånesedlen, og det ur Hans havde pantsat, var ganske rigtigt hans konfirmationsgave og pantsat en uges tid før indbruddet på Skaarup Station fandt sted – det indbrud, hvor stationsforstander Nielsens lommeur var blevet stjålet.
Tømrer Søren Larsen på Begtrupvej erklærede, at det var rigtigt at han havde lånt Hans 10 kr. til udbetaling til det nye tøj, og der var ingen i Hans’ omgangskreds, der havde bemærket at han skulle have haft flere penge mellem hænderne end normalt de seneste par måneder.
Fodsporene
Og så kom det endelige bevis, der frikendte Hans: Nr. 1 Jensen havde været forbi Hans’ celle i arresten med en kasse med vådt sand og taget hans fodaftryk. Sammenlignet med fodaftrykkene fra amtmandens have stod det lysende klart, at Hans ikke var boretyven. I Politiprotokollen står ”.. at medens Anholdtes fods storetå flugter med den indvendige side af foden, viser gipsaftrykket, at storetåen på venstre fod har en hældning mod de andre tæer af over 40 grader.”
Kort sagt: Boretyven havde knyster. Det havde Hans ikke.
Alle Peter Laurits’ sigtelser mod den ældre bror var hermed faldet til jorden. Hans blev løsladt og kunne genoptage sit liv og arbejde efter tre dages ophold i arresten. Peter Laurits var blevet løsladt to dage tidligere uden dom. Hvordan det gik, da de to brødre igen skulle dele seng, vides ikke (se dog noten nederst*).
Efter at have løsladt Hans kunne Svendborg Politi 16. juni 1902 konstatere, at boretyven var lige så pist væk, som han hele tiden havde været.
Men blot tre dage senere blev sporet brandvarmt igen. Pilen pegede på en fattig mand fra Skaarup. Hvorfor mistanken faldt på ham, kan du læse i næste afsnit.
* Note: Hvordan det videre gik for brødrene Jensen
Senere samme sommer fik Peter Laurits Jensen i Overretten stadfæstet sin dom fra december 1901 for medvirken til krybskytteri: 10 slag ris. I efteråret 1902 blev Peter Laurits atter arresteret, denne gang for et tyveri, han havde begået på godset Bjørnemose under en jagttur sammen med Hans, så på det tidspunkt var brødrene i hvert fald forligt.
Efter konfirmationen kom Peter Laurits til søs og ser derefter ud til at være faldet til ro i livet som sømand uden flere kriminelle streger.
I 1904 fik Hans Marius Jensen arbejde på et skibsværft i Kolding. Han slog sig ned i Vonsild og stiftede familie der.