Jeg lærte mig selv at læse som femårig. Da jeg var syv, vidste jeg, at jeg en dag ville skrive bøger. Der gik dog 40 år, inden den første roman udkom: der var et fag at lære, og en masse liv at leve, inden jeg var klar til at debutere.
Det er foreløbig blevet til tre udkantskrimi’er om Carla og hendes liv i det østjyske. Det seneste skud på stammen, ”Den gale mand fra Arnsted” er en enkeltstående roman, der foregår på Bornholm. En stor del af handlingen udspiller sig under Folkemødet 2014, hvor NGO’eren Nina er kommet til Bornholm for første gang i sit liv – og opdager, at hendes gamle studiekammerat, der har boet på øen i 30 år, er sporløst forsvundet.
Jeg er vokset op på et husmandssted i Kettinge i Nordsjælland, men stak i 1982 af til Århus for at blive journalist. Det blev til 30 skønne år i det jyske, indtil jeg i 2012 vendte tilbage til barndomsegnen, og nu bor i Allerød.