Boretyvens store kup
I første afsnit hørte vi om hvordan de gode borgere i Svendborg i foråret 1902 blev opskræmte over en række indbrud, der havde det til fælles at tyven benyttede et bor og forsvandt uden at efterlade sig spor. Tyvens udbytte var ikke stort, men det var jo ubehageligt med sådan en person, der luskede rundt om natten og brød ind i pæne menneskers huse mens de lå og sov.
Natten mellem den 10. og 11. juni 1902 slog boretyven til igen. Denne gang havde han udset sig Svendborgs absolutte top. Han brød nemlig ind i ”Ørkildshus”, amtmand, greve Brockenhuus-Schacks imponerende hus øverst på en af de store bakker, der omgiver Svendborg. Da Brockenhuus-Schack i 1867 blev udnævnt til amtmand over Svendborg Amt, lod han ”Ørkildshus” bygge som både privatbolig og amtskontor. Huset blev taget i brug i 1870, og det var amtskontoret, boretyven havde udset sig som mål.
Brød to døre op
Amtskontoret var indrettet i den vestlige fløj af huset og havde egen indgang. I løbet af natten havde tyven boret et hul i yderdøren ind til Amtskontoret, så han kunne få hånden ind og dreje nøglen, der sad i låsen indvendigt, og åbne døren ind til entreen. Derefter havde han boret rundt om låsen ind til kontoret, til han kunne få et brækjern sat i og bryde døren op.
Inde på det forreste kontor havde han rodet en uaflåst pult igennem uden at finde noget.
Derefter var han fortsat ind på det bagerste kontor, hvor en aflåst pult blev brudt op, og her gjorde han den store gevinst: Han fandt en aflåst pengekasse af jernblik. Den tog han til sig og forlod huset.
Næste morgen, da amtmandens tjener ved 6-tiden skulle ind på kontoret for som vanligt at tjekke termometeret, opdagede han indbruddet og der blev slået alarm til politiet.
Over 600 kroner
Politiassistent Eckmann sendte omgående sine to bedste mænd afsted: nr. 1, Jensen og nr. 2, Mortensen. På amtskontoret var amtsfuldmægtig Seith kommet til og havde opgjort det stjålne til 605 kr. og 88 øre, ”bestaaende af 3 a 4 Hundredekronesedler, 8 Jubilæumstokroner, ca. 10 Kr. i To- og Enkroner, 30 a 40 Kr. i Guldmønt, ca. 5 Kr. i Smaapenge og Resten i Tikronesedler.”
Ud over de sædvanlige borespåner og spor efter brug af mejsel eller stemmejern, var der ikke mange spor efter tyven. Men da Jensen undersøgte de udendørs omgivelser, var der gevinst:
”Ved Undersøgelse af de nærmeste Omgivelser opdagedes det, at der i en Havegang fandtes Spor af nøgne Fødder. At disse Spor stod i Forbindelse med Tyveriet er temmelig sikkert, da et Spor af højre Fod, svarende til de andre, fandtes i Gruset umiddelbart neden for Trappen op til Kontorerne. Dette Spor viste ligeledes fra Gerningsstedet og tydede paa, at Personen, der havde frembragt det i Skyndsomhed, var kommen ned fra Trappen. Af de fundne Spor toges Gipsafstøbninger som hermed følger. Udover disse Spor fandtes straks intet af Betydning,” skrev Jensen i sin rapport.
Jensen var ret sikker på, at tyven var den samme, som havde stået bag indbruddene hos Krøyers og enkefru Riber. Sagen fra Skaarup blev efterforsket af Sunds-Gudme Herreders politibetjent, Røssel, og de to mænd var enige om, at der var mange lighedspunkter: Det måtte være den samme tyv, der var på spil.
Senere samme dag blev Amtskontorets tømte pengekasse fundet i nærheden af vandhjulet på Øverste Ørkilds Mølle, få hundrede meter fra Ørkildshus. Men tyven selv havde igen gjort sig usynlig.
I næste afsnit får borgmesteren, der også var dommer og politimester, et højst overraskende tip om tyven…
Tak til Svendborg Byhistoriske Arkiv for lån af fotos.