To fattige familier i Bagergade, Svendborg 1901

En aften i 1901 var et par drenge i Svendborg blevet pågrebet af politiet for ”ulovlig omløben med varer”: De havde gået rundt ved dørene og ind på et par værtshuse og forsøgt at sælge hjemmelavede visitkort. Drengene havde begge adresse i Bagergade 57, og da de samtidig forsømte skolen, blev politiet bedt om at undersøge deres hjemlige forhold nærmere.  Politibetjent nr. 6, K.J. Hansen blev sat på opgaven med at indsamle oplysninger ”ang. Enkerne Rehrs og Kehlers Forhold.” Han begav sig afsted til ejendommen i Bagergade 57, hvor de to enker og deres børn boede.

Først bankede han på hos den 48-årige Marie Rehr. Hun var i 1878 blevet gift med blikkenslager Rehr, som var død i 1898 og efterlod hende med ni børn, hvoraf den ældste på 22 år nu havde plads på Gåsetorvet og den næstældste på 21 mest opholdt sig hos sine kommende svigerforældre i Troense. De øvrige syv børn boede stadig hjemme: blikkenslagersvenden Laurits på 19, Nanna på 17 med arbejde på Wiggers fabrik, Carl på 15, i lære som blikkenslager, Henrik på 13 og Vilhelm på 11, begge med job på Halbergs Cigarfabrik, Hans på 10 og Valborg på seks år.

Politibetjent Hansen skrev i sin rapport: ”I alt 8 Personer i en Lejlighed, hvor Gulvet mange Steder er gennemgnavet af Rotter. Vinduerne er tildels ituslaaet og de største Aabninger tilstoppede med gamle Pjalter, hvorhos det øvrige i Lejligheden, blandt andet Vægge og Loft, er i daarlig vedligeholdt Stand, saa det Hele er et lidet tiltalende Sted at opdrage en Børneflok i, tilmed da Enken Rehrs Renlighedssans synes at være meget slappet, saa at det ligefrem er svinske Rum denne Familie, Dag som Nat maa benytte til Opholdssted, hvorved Børnene, baade i aandelig og legemlig Henseende maa blive svækket under saadanne Forhold, for ikke at tale om det Sundhedsnedbrydende det føre med sig, naar saa mange Børn skal have Natteleje i det nedennævnte Rum. Ejendommen hvori hun og børnene bor er hendes egen, den er meget gammel og bestaar af 2 Lejligheder, hvoraf hun selv benytter den ene, der bestaar af 2 Værelser og Køkken samt 1 Kammer paa Loftet, dette Kammer tjener til Soverum for 7 Personer.”

Marie Rehr måtte redegøre for sine økonomiske forhold, og selvom børnene med arbejde selvfølgelig bidrog til hjemmets økonomi, og indtægterne blev suppleret med fattighjælp på 6 kr. om ugen, var det svært at få det til at hænge sammen. I princippet skulle hun have et rådighedsbeløb til hele familien på 662 kr. om året, men beløbet ”maa vistnok sættes en Del lavere, da Bidragene fra Børnene vist ikke til Stadighed indkommer. Desforuden fra noget Slægtning faar hun af og til sendt Penge, og fra en Familie her i Byen afhenter hun Levnemad nogle Gange om Ugen, ligesom hendes Drenge fortjener lidt med at gaa omkring og sælge haandforarbejdede Visitkort, som bliver lavede af deres ældre Broder,” skrev betjent Hansen og tilføjer, at Marie Rehr mener at hun har 2 kr. om dagen til det aller nødvendigste til sig selv og børnene.

Hun havde ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor børnene forsømte skolen. Det måtte Hansen spørge om på skolen, sagde hun.

Derefter bankede politibetjent Hansen på døren til den anden lejlighed i ejendommen. Her boede enken Ane Sofie Georgine Kehler, 45 år og enke efter bådfører Kehler, som hun blev gift med i 1885 og som døde i 1896. Ham nåede hun at få et barn med inden de blev gift, den nu 17-årige Mathilde, der nu havde plads i ”Kontantforretningen” i Svendborg. Efter de blev gift, fik parret yderligere fem børn:  Louise på 15, der var tjenestepige på ”Bethel”, samt Rosa på 12, Margrethe på ni, Rasmus på syv og Henrik på fem år.

Også Ane Kehler måtte redegøre for sin økonomi: en husleje på 85 kr. om året, fattighjælp i form af 6 kr. og 1½ pund rugbrød om ugen, og fra de to piger i arbejde hhv. 10 kr. og fire kr. om måneden.
”Fra Gaardejer Mads Christensen Gamby i Aarup, Fyrbøder Rasmus Clemensen Rasmussen Gahrt, Odense og Skibsrheder R. P. Bruun, Stige v. Odense faar Enken Kehler af og til sendt Penge og Varer, hvilken Hjælp der dog ikke er af større Betydning,” noterede Hansen i rapporten. Ane Kehler var født Bruun, så det har sandsynligvis været en bror og to svogre, der af og til hjalp hende en smule.

Politibetjent Hansen fortsætter i rapporten med at beskrive boligforholdene:
”De to Værelser blive begge benyttede som Soverum om Natten, den forreste Stue tillige benyttes til daglig Stue, her ligger i en Slagbænk 3 af Børnene, det andet noget mindre tjener til Soverum for resten af Familien. I øvrigt er denne Lejlighed med Hensyn til Vedligeholdelse og Renlighed omtrent af samme beskaffenhed som foranførte. Med Hensyn til disse Børns Opdragelse, Røgt og Pleje er de vist næppe bedre stillede end Madam Rehrs, idet Forholdet, hvorunder de lever er af samme Beskaffenhed, baade i den ene og den anden retning, og Børnene kræver maaske snarere mere Pleje fra Moderens Side, da de gennemgaaende er mindre end Førstnævntes Børn. Enken Kehlers Omhu overfor sine Børn lader meget tilbage at ønske, da disse ikke ser ud til at være under en moders Omsorg, og lever i det hele taget under et Forhold, som burde forandres.”
Da betjenten spørger om årsagen til børnenes hyppige fravær fra skolen, forklarede Ane Kehler, at ”det dels skyldes Sygdom og Mangel paa fornødent Fodtøj.”

Hvad der kom ud af politiets besøg, aner jeg ikke. Herfra gik enkerne og deres børns forhold over til at blive en socialsag og de findes desværre ikke i arkiverne.

Kilde: Svendborg Byfoged, Politirapporten 1900 05 01 – 1901 12 31, bind 2, s. 33, sag nr. 149.