Nu, knap fem måneder efter “Den gale mand fra Arnsted” blev udgivet, er det tid at spinde en lille ende på det at blive anmeldt.
For det er da sjovt at blive udnævnt til “Udkantsdanmarks Agatha Christie” af Politikens Bo Tao Michaelis (og få fire hjerter) – og at få at vide af Weekendavisens Arne Hardis, at jeg “skriver udmærket og er god til i få rids at tegne de figurer, der befolker bogen.”
Lektørudtalelsen fra DBC, skrevet af Per Drustrup Larsen, betegner bogen som en “Letlæst sommerkrimi fra Bornholm med gode portrætter af Folkemødet og deltagere her, men især af en lille bys beboere og deres liv som baggrund for både et mord og udviklingen af byen.”
Som forfatter er jeg glad og tilfreds: når man udgiver sin fjerde roman, er det dejligt at komme med i den bunke, der bliver anmeldt.
Men den anmeldelse, jeg nok har læst med størst interesse, var anmeldelsen i Bornholms Tidende d. 11. juli 2014.
Som ikke-bornholmer, dog med hyppige besøg på øen, var jeg jo noget spændt på, hvordan bogen ville blive modtaget netop på Bornholm.
Bornholms Tidende havde lagt anmelderopgaven i hænderne på Peter Tiemroth, og han skrev en lang og grundig anmeldelse, som pegede både på bogens stærke og dens svage sider. Hatten af for det: hvis jeg skal blive bedre som forfatter, er det godt, at nogen peger på, hvor jeg gør det mindre godt. Det kan sagtens gøres, uden at blive Thomas Treo-perfid.
Her et citat fra anmeldelsen, som begynder i mol og lige så stille bevæger sig over i dur:
“Selv om bogen næppe kan kaldes nogen stor litterær oplevelse og spændingskurven forbliver moderat, så er der mange pudsigheder og morsomme særtræk undervejs. Bl.a. en vidunderlig ondskabsfuld karakteristik af kvinder i godhedsindustrien.
Og ikke mindst som stedkendt på Bornholm – født såvel som førd – er det lokalt genkendelige og flere morsomme bipersoner et absolut ekstra plus, selv om lokalkendskab ikke er en nødvendig forudsætning for at kunne læse bogen med fornøjelse.”
Og så kom det afsnit, jeg selv har moret mig mest over. Arnsted er jo min opfindelse, der ikke findes på virkelighedens kort over Bornholm. Og ja, mit fiktive stednavn er stykket sammen af Melsted og Arnager. I den sidste hektiske korrekturfase smuttede en skrivefejl igennem sikkerhednettet, som Peter Tiemroth bruger som afsæt til at skrive:
“Et sted kommer forfatteren direkte ved en trykfejl til at skrive Arnager i stedet for Arnsted. Og her kørte op til 2011 en sag som sommerhusudstykninger på den tidligere røgerigrund Brobakken. Men også Klippen-spekulantprojektet i Gudhjem synes at spøge i baggrunden.”
Alt tyder altså på, at jeg har ramt plet med min historie om udstykningsplanerne i Arnsted.
Det sjove er, at jeg aldrig har hørt om de byggeplaner, Peter Tiemroth henviser til.