Ned til et rigtigt, boblende kildevæld, hvor sandet ligesom kogte og pumpede vand op fra jordens indre. Maria havde aldrig set noget lignende. Hun sad på hug og stirrede, dybt fascineret. Bag sig fornemmede hun morfar, der tændte sin pibe. Den sødlige tobak bølgede gennem luften og blandede sig med duften af skov.
Maria tog en gren og pirkede ned i det boblende sand. Hvor dybt mon der var til fast bund dernede? Hun lænede sig fremad, stak grenen dybere ned, der var tilsyneladende ingen bund i kilden, den blev bare ved og ved ned i jordens dyb…
I næste øjeblik blev hun revet væk fra kilden og næsten smidt hen ad skovbunden. Hendes morfar stod rasende bøjet over hende.